Når udlejer for anden gang må flytte ud af sin egen ejendom, for at give plads til ny lejer

I midten af oktober 2016 fraflyttede Stensdal Group den total renoverede penthouse etage, på Lyskær i Herlev, for at give plads til Region Hovedstaden. Ejendommen der ligger ved Ring 3 i Herlev husede i forvejen New Wave Danmark – den danske afdeling af New Wave koncernen, der er en storgrossist inden for profiltøj, gaveartikler, sportstøj, golftøj og arbejdstøj.

lyskaer_samlet

Forud for udlejningerne lå en totalrenovering af ejendommen. Alt blev bogstavelig talt revet ud og bygget op på ny. Resultatet blev en flot og synlig ejendom med plads til både kontor, lager og showroom. I 2014 flyttede vi selv ind og i 2015 fulgte New Wave. Der gik dog ikke længe før New Wave havde brug for mere plads, og vi måtte selv flytte op på penthouse-etagen, som vi i mellemtiden havde renoveret.

Udvikler flytter endnu engang ud af egen ejendom, for at give plads til ny lejer

I 2016 måtte vi for anden gang flytte ud af eget lejemål, da Region Hovedstaden så gode muligheder i penthouse-lejemålet på 746m2. Med den attraktive beliggenhed lige ved den kommende letbane i Herlev, har Region Hovedstaden fundet det perfekte lejemål til deres ejendomsafdeling.

Hos Stensdal Group er vi glade for at udvikle attraktive erhvervslejemål, hvor lejerne kan se muligheder for deres virksomhed. Hvad angår os selv, flyttede vi efter Lyskær til Rødovre. Her totalrenoverede vi en ejendom på Valhøjs Allé, hvor vi nu har vores hovedkontor i en lille del af ejendommen.

Læs mere om Lyskær ejendommen her.