Mårkærvej 2, til leje - Taastrup

Stor kontor- og lagerejendom på ca. 9.350 m2, med central beliggenhed i et attraktivt erhvervsområde ved IKEA i Taastrup, med front direkte ud til Helgehøjs Alle og Mårkærvej. Kort afstand til indfaldsvejen Roskildevej og Holbæk-motorvejen. Der er ligeledes gode busforbindelser i området med stoppested lige ved døren, til og fra Høje-Taastrup Station m.fl.

Ejendommen er fordelt på 3 bygninger, hver med egen indkørsel, og fælles er, at de alle har gode tilkørsels- og parkeringsforhold. Bygningerne skal renoveres indvendigt og udvendigt, og vil efterfølgende fremstå i vores anerkendte kvalitetsudtryk, herunder med perfekte køkken- og kantineforhold i begge kontorbygninger.

Den store hovedbygning (bygning 1) på ca. 3.318 m2 ligger med front til Mårkærvej, og har tidligere fungeret som kontordomicil. Der er reception med sikkerhedskontrol, elevator mellem de 3 etager, og ejendommen fremstår i moderne indretning og stand. Den fritlagte underetage fungerer både som storkøkken og kantine med udgang til terrasse samt kontorarbejdspladser. Endvidere er der gode personalefaciliteter med omklædningsrum, bad og mulighed for indretning af fitness etc. Stueplan og 1. sal er indrettet med en blanding af åbne cellekontorer, storrumskontorer, møderum, toiletter, the-køkken etc. Der er opvarmet gangbro fra stueetagen og 1. sal til bygning 2. Klar til indflytning fra 1. marts 2018.

Bygning 2 i alt ca. 3.126 m2 (beliggende mellem bygning 1 og 3), fordelt med 2.140 m2 lagerbygning i stueplan, og 986 m2administration på 1. sal . Lejemålet vil være klar til indflytning ca. 4 mdr. efter underskrift af lejekontrakt.

Bygning 3 er udlejet til et IT-firma med indflytning maj 2019.

Udvendigt fremstår grundarealet med dejlige grønne områder, terrasser, overdækket cykelparkering samt gode parkerings-/logistikforhold.

Det er muligt at leje de bygning 1 og 2 samlet eller hver for sig.

Pr. oktober 2018 er der følgende ledige lejemål:

Bygning 1: Kontor 3.318 m2

Bygning 2: Stueetagen ca. 2.240 m og 1. sal 986

Bygning 3 er udlejet.

For yderligere information kontakt:
Uno Sand på mail us@stensdal.dk eller tlf. +45 2728 7070