fbpx

Følg med,
når vi har nyt

Følg med i vores projekter og nyt fra koncernen her. Vi lægger pressemeddelelser og nyheder op og henviser i øvrigt til vores sociale medier, som deler mere fra vores hverdag. Stort set hver dag.

For pressehenvendelser kontakt Kommunikationschef Marie-Louise Munter på 2236 9102 eller

Fra kantinedrift til kantinegastronomi i flerbrugerejendom i Taastrup

Stensdal Group har valgt Kokkenes Køkken til flerbrugerejendommen på Dybendalsvænget i Klovtofte Erhvervsområde i Taastrup. Kantineudvalget, der repræsenterer ejendommens tilmeldte virksomheder, ønskede højere kvalitet i forhold til sundhed, smag og bæredygtighed.

Toma Facility samler flere selskaber i Stensdal-lejemål i Brøndby

Efter opkøb af RengøringsCompagniet, Dansk Facility Service og senest ISS Direct, havde Toma Facility brug for et samlet kontor til selskabernes medarbejdere. Efter grundig research i området faldt valget på en af Stensdal Groups ejendomme, og derfor flyttede man for nylig alle i København fra Naverland i Glostrup og Jydekrogen i Vallensbæk til det nye kontor på Vallensbækvej 18 A i Brøndbyvester.

Dynatest flytter fra en Stensdal-ejendom til en anden

Det viste sig at blive en fordel for Dynatest Denmark A/S, da Stensdal Group overtog ejerskabet af ejendommen og blev den nye udlejer. Kun halvanden måned efter overtagelsen af ejendommen i Søborg, hvor Dynatest har været lejer siden februar 2015, blev Stensdal Group og Dynatest nemlig enige om at flytte virksomheden til et lejemål i en anden Stensdal-ejendom – i Ballerup.

ALSO flytter medarbejderne 100 meter – til 3.000 m² totalrenoveret domicil i Høje-Taastrup

Stensdal Group, der ejer mere end 20.000 m² erhvervsejendomme i Høje-Taastrups kendte Klovtofte Erhvervsområde ved IKEA, har netop afleveret indflytningsklart domicil til ALSO, som inden længe flytter medarbejderne mindre end 100 meter – til den anden side af vejen.

Print Danmark har fået intelligent kontor i Rødovre

Print Danmark, der beskæftiger 35 medarbejdere, har flyttet hovedkontoret i København til et totalistandsat lejemål i en af Stensdal Groups ejendomme. Ud over mere plads, byder de nye omgivelser på intelligent lysstyring.

Stensdal Group sponsorerer opførelsen af en skole til 200 elever i Nepal

Stensdal Group sponsorerer opførelsen af en skole til 200 elever i Nepal. Pathivara Basic School, der ligger i landsbyen Bokkhim i det nordøstlige og meget ufremkommelige Nepal, bliver om- og udbygget med en donation fra Stensdal Group til Human Practice Foundation.

Stensdal Group køber 13.000 m² af DADES og fortsætter ekspansionen

Efter en vækst på 42% i ejendomsporteføljen i seneste regnskabsår fortsætter Stensdal Group med at købe ejendomme ind. Denne gang har selskabet købt tre ejendomme af DADES.

Stensdal Group fordobler bundlinjen efter et særdeles tilfredsstillende regnskabsår

Stensdal Group fordobler bundlinjen efter et særdeles tilfredsstillende regnskabsår. Koncernen Stensdal Group har i regnskabsåret 2017/18 realiseret en omsætning på 162,6 mio. DKK og et resultat af primær drift på 99,6 mio. DKK.

Dansk Bilglas lejer 1.300 m² værkstedshal af Stensdal Group og har store forventninger til ny Brøndbyafdeling

Danmarks største værkstedskæde inden for autoglas, Dansk Bilglas A/S, overtager i dag 1.300 m² hal og kontor i Stensdal Groups ejendom på Vallensbækvej 47 i Brøndby. For Dansk Bilglas er placeringen af den nye afdeling et ”kernepunkt” i forhold til det automotive marked, som er stærkt repræsenteret i området.

Stensdal Group køber 5.000 m² på Vallensbækvej i Brøndby og har nu en samlet ejendomsportefølje på over 100.000 m²

Med erhvervelsen af denne ejendom, har Stensdal Group indenfor de seneste 11 måneder erhvervet fem nye ejendomme på tilsammen ca. 40.000 m², hvilket bringer den samlede portefølje op på over 100.000 m².

Ambitionen er at eje og drive den fineste portefølje i segmentet med kontor- og lagerejendomme i Storkøbenhavn.