Vokseværk hos Stensdal Group: Med større ejendomsportefølje følger nyansættelser

Tre nyansættelser har fundet vej til Stensdal Group, der har ansat Peter Weyhe som Teknisk Projektdirektør, Marilyn Gyldenløve som Regnskabsmedarbejder og Steen Abildkvist som Ejendomsassistent.

Stensdal Group har siden september ansat fem medarbejdere til organisationen, der vokser i takt med ejendomsporteføljen, som er på over 100.000 m2. De tre seneste ansættelser er:

Peter Weyhe, Teknisk Projektdirektør
Hos Stensdal Group vil Peter Weyhe hovedsageligt stå for det overordnede ansvar for kvaliteten i Stensdals projekter samt udvikling og igangsætning af projekterne under det nye byområde Favrholm, beliggende mellem det nye supersygehus og den nye S-togsstation i Hillerød. Her skal opføres ca. 145.000 m2 fordelt på både boliger, erhverv og detail. Peter kommer fra en stilling som Senior Project Manager hos CASA A/S og har tidligere været i en årrække hos bl.a. NCC.

Marilyn Gyldenløve, Regnskabsassistent
Marilyn Gyldenløve er ansat som Regnskabsassistent og indtræder dermed i den travle regnskabsafdeling i Stensdal Group. Marilyn har tidligere været bogholder hos Vitani A/S og har en baggrund fra bl.a. revisions- og byggebranchen.

Steen Abildkvist, Ejendomsassistent
Steen Abildkvist er som Ejendomsassistent ansat i Stensdal Groups serviceteam og vil bidrage til, at lejerne hos Stensdal Group oplever velfungerende, præsentable lejemål og ejendomme. Steen har tidligere været tekniker i bl.a. Brøndbyernes I/F.

”Vi styrker helt centrale dele af vores organisation og jeg byder Peter, Marilyn og Steen varmt velkommen til teamet”, siger Søren Stensdal, CEO.

Stensdal Group har hovedkontor på Valhøjs Allé 174-176 i Rødovre – naturligvis i en af porteføljens ejendomme.

OM STENSDAL GROUP A/S:

Stensdal Group A/S har i mere end 30 år udviklet og investeret i fast ejendom. Vi ejer og udlejer en portefølje på over 100.000 m2 kontor- og logistikejendomme i Storkøbenhavn og udvikler ejendomsprojekter inden for både bolig og erhverv. Stensdal Groups hidtil største projekt er udviklingen af Favrholm City, en helt ny bydel syd for Hillerød. Derudover investerer vi i en række andre virksomheder uden for ejendomsbranchen.