Business Supporter – perfekt til dig i sabbatår 

Hos Stensdal søger vi en Business Supporter, der trives med ansvar, overblik og service. Det er en rolle for dig, der er administrativt stærk og som motiveres af at få hverdagen på kontoret til at fungere. Du bliver den, der tager imod gæster, holder styr på de praktiske opgaver og sikrer, at både kollegaer og samarbejdspartnere oplever et højt serviceniveau. Erfaring er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du har en naturlig struktur i dit arbejde, tager ejerskab og sætter kvalitet og kundetilfredshed lige så højt som os. Her kan du se frem til en hverdag, hvor opgaverne spænder bredt, og hvor du får en central rolle i den daglige drift her på vores kontor. 

“Jeg blev fra dag ét inddraget i, hvordan vi løser opgaverne i teamet. Der er en god blanding af faste opgaver og nye udfordringer, hvor der også er plads til fordybelse.”– Line Lasman, Regnskabschef, Stensdal


Dine opgaver og ansvarsområder vil b.la. være:

  • Tage imod gæster og håndtere indgående opkald 
  • Sikre en velfungerende hverdag på kontoret, herunder post, pakker og varemodtagelse
  • Indkøb og vedligehold af kontorartikler, køkken og udstyr 
  • Frokostordning og mødeforplejning ved behov 
  • Planlægning og afvikling af arrangementer, f.eks firmaudflugter
  • Onboarding af nye kollegaer 
  • Praktiske og administrative ad hoc-opgaver

Vi forestiller os, at du:

  • Er i sabbatår eller ønsker erfaring med administration og service
  • Er administrativt minded og arbejder struktureret
  • Trives med ansvar og mange forskellige opgaver
  • Er serviceminded og har en naturlig hjælpsom tilgang
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Taler og skriver dansk og engelsk
  • Har et grundlæggende kendskab til Office
  • Har øje for detaljen

Hvad kan vi tilbyde?

Vi kan tilbyde dig en spændende og lærerig hverdag i en virksomhed med god energi og et stærkt fællesskab. Du bliver en del af Finansteamet, som arbejder tæt sammen med resten af organisationen. Stillingen er timelønnet, og arbejdstiden vil være omkring fuldtid – men kan tilpasses med respekt for dit studie (ca. 37 timer om ugen). Du får værdifuld erfaring, ansvar fra start og mulighed for at udvikle dine kompetencer i praksis. Vi kan være fleksible omkring opstartstidspunkt, men ser meget gerne at du har mulighed for at være i stillingen i minimum 12 måneder.

Om Stensdal

Stensdal er bygget på værdierne omhu & omtanke, ærlighed, åbenhed, respekt og teamwork. Vi har en flad organisationsstruktur og en kultur præget af stort ansvar hos den enkelte og åben dialog, hvor hver medarbejder føler et medansvar for vores fælles succes. Vores arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel er igen i 2026 blevet anerkendt med en Great Place To Work-certificering, og vi er stolte af at skabe en arbejdsplads, hvor vores bærende fundament har et solidt tag over hovedet.

Lyder det spændende?

Så send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit CV og andre relevante dokumenter. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at skrive til CFO Kaare Stensdal på kes@stensdal.dk.