Ejendomsadministrator til Stensdal – med blik for den gode kundeoplevelse

Hos Stensdal er vi på en spændende udviklingsrejse med ambitioner inden for ejendomsinvestering og projektudvikling af både erhverv og bolig, herunder vores boligkoncept Favn Bolig. Du bliver en del af vores Property- og Asset Managementteam, hvor vi arbejder tæt sammen om en drift med høj kvalitet og en lejerservice, der fungerer i hverdagen. Derfor søger vi nu en ejendomsadministrator, der tager ansvar og trives tæt på beslutningerne. Hvis det lyder som dig, så glæder vi os til at høre fra dig.

Om rollen

Som ejendomsadministrator hos Stensdal bliver du en vigtig del af vores daglige drift og kunderejse. Du får en varieret opgaveportefølje og gode muligheder for udvikling. Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Administration af erhvervs- og boliglejemål i UNIK og Propstep
  • Lejerservice via telefon og mail
  • Lejeregulering, lejeopkrævning og håndtering af restancer
  • Gl-regnskaber
  • Udarbejdelse af varme- og driftsregnskaber på erhvervslejemål
  • Håndtering af fakturaer, kvartalsopfølgning og budgetplanlægning
  • Bidrage til at optimere og automatisere arbejdsprocesser
  • Tæt sparring med kolleger på tværs af teams og fokus på den gode kunderejse

Hvem er du?

Din formelle uddannelse er ikke det vigtigste. Vi forestiller os, at du har erfaring indenfor ejendomsadministration, asset management, eller baggrund som finansbachelor eller finansøkonom. Det afgørende for os er, at du har god erfaring med administration af både bolig- og erhvervsejendomme – og gerne indgående kendskab til UNIK Bolig. Du har en struktureret tilgang, du kommunikerer klart, og du trives med at skabe gode oplevelser for både lejere og kolleger.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi kan love dig en arbejdsplads med god energi, stærkt fællesskab og mulighed for løbende udvikling i takt med virksomhedens vækst. Som vores kommende kollega bliver du del af en virksomhed, der bygger på stærke værdier og godt kollegaskab. Vores hverdag er præget af en flad struktur og åben dialog, hvor der er plads til både ambitioner og medansvar. Vi holder til i Brøndby i moderne omgivelser og tilbyder gode ansættelsesforhold:

  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning
  • Egne træningsfaciliteter
  • Mulighed for at præge en nyoprettet stilling
  • Mulighed for kurser og efteruddannelse
  • Løn efter kvalifikationer

Din ugentlige arbejdstid er 37 timer eksklusive frokost, og du vil referere til vores Head of Property & Asset Manager.

Om Stensdal

Stensdal er bygget på værdierne omhu og omtanke, ærlighed, åbenhed, respekt og teamwork. Vi har en flad organisationsstruktur og en kultur præget af stort ansvar hos den enkelte og en åben dialog, hvor hver medarbejder føler et medansvar for vores fælles succes. Vores arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel er igen i 2025 blevet anerkendt med en Great Place to Work-certificering, og vi er stolte af at skabe en arbejdsplads, hvor mennesker og faglighed trives side om side.

Skal du være en del af teamet, og være med til at skabe fantastiske kundeoplevelser?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Send din ansøgning og CV via linket. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine Ildal Nielsen, Head of Property & Asset Management på telefon +45 50 93 09 64 eller mail kin@stensdal.dk. Besøg os på stensdal.dk og favnbolig.dk samt følg os på LinkedIn, hvis du vil lære os bedre at kende.