Projektudviklingschef til primært boligudvikling
Vær med til at forme fremtidens boligområder i Stensdal
Hos Stensdal har vi høje ambitioner for vores boligudvikling. Med en stærk pipeline af boligprojekter og byggeretter er vi i fuld gang med at udrulle vores boligkoncept Favn. Her udvikler vi boliger og boligområder med fokus på kvalitet, ansvarlighed og helhedstænkning, og på at skabe rammer for hverdagsliv, fællesskab og langsigtet værdiskabelse.
Derfor søger vi nu en erfaren Projektudviklingschef, der vil tage et overordnet ansvar for udviklingen af flere af vores boligprojekter. Rollen har tyngde i de tidlige faser og spænder fra idé, analyse og lokalplan til beslutningsgrundlag og klargøring til realisering. Erhvervsprojekter vil indgå i mindre omfang. Du kan læse mere om måden, vi arbejder med projektudvikling i Stensdal her.
Rollen kort fortalt
Som Projektudviklingschef får du det overordnede ansvar for udviklingen af udvalgte ejendomsprojekter. Du bliver en central drivkraft i at omsætte strategiske ambitioner, markedsindsigt og lokal kontekst til robuste og attraktive boligprojekter, hvor økonomi, arkitektur, landskab, sociale kvaliteter og bæredygtighed tænkes sammen fra start.
Du får et tæt tværgående samarbejde med afdelingerne på tværs af Stensdal og får stor indflydelse på, hvordan projekterne formes, prioriteres og modnes. Det er i de tidlige faser, at du med dit overblik, din dømmekraft og din evne til at samle mange hensyn, skaber grundlaget for projekter med høj kvalitet og langsigtet værdi.
Dine primære ansvarsområder:
- Overordnet ansvar for udviklingen af ejendomsprojekter fra idéfase og analyse til lokalplan, myndighedsproces og beslutning om realisering
- Udarbejdelse af udviklingsstrategier, projektkoncepter og overordnede disponeringer i tæt samarbejde med arkitekter og rådgivere
- Dialog og forhandling med kommuner, politikere, myndigheder, naboer og øvrige interessenter
- Udvikling og kvalitetssikring af beslutningsgrundlag, herunder investeringscases, risikovurderinger og overordnede økonomiske scenarier
- Sikring af, at projekterne udvikles med blik for funktion, bygbarhed, æstetik, sociale kvaliteter og samspil med omgivelserne
- Arbejde med biofaktor, landskab og uderum som en integreret del af projektudviklingen og lokalplanen
- Indarbejdelse af ESG-ambitioner og muligheder, herunder certificeringer, biodiversitet, ansvarligt ressourceforbrug og LCA-overvejelser i de tidlige faser
- Overdragelse af projekter til realisering i tæt samspil med udførende projektledelse
- Bidrag til videreudvikling af Stensdals metoder, processer og faglige niveau inden for projektudvikling
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med projektudvikling. Du har arbejdet i krydsfeltet mellem forretning, planlægning og byggeri og trives med at tage ansvar i de faser, hvor rammerne endnu ikke er fastlagt.
Din faglige baggrund kan være arkitekt, ingeniør, byplanlægger eller tilsvarende. Det vigtigste er, at du har en stærk forståelse for, hvordan boligprojekter udvikles fra idé til beslutningsklart projekt, og hvordan værdi skabes tidligt i processen.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Har minimum 5 års erfaring med projektudvikling eller en tilsvarende rolle inden for bolig
- Har indgående erfaring med lokalplansprocesser, kommuneplaner og myndighedsbehandling
- Har arbejdet med byudvikling, boligområder og samspillet mellem arkitektur, landskab og fællesskab
- Har forståelse for sociale faktorer i boligudvikling og hvordan fysiske rammer kan understøtte trivsel, tryghed og fællesskab
- Har en stærk teknisk forståelse, parret med økonomisk og strategisk overblik og erfaring med investeringscases og risikovurdering
- Er en stærk og tillidsvækkende kommunikator, både skriftligt og mundtligt
Derfor forventer vi, at du:
- Arbejder helhedsorienteret med blik for mennesker, økonomi, miljø og lokal kontekst
- Motiveres af at skabe kvalitet tidligt i processen, hvor de vigtigste valg træffes
- Har interesse for bæredygtighed og ansvarlig udvikling, uden at miste det forretningsmæssige fokus
- Har diplomatisk sans og evne til at navigere i komplekse interessentlandskaber
- Trives i en rolle med stort ansvar og frihed, hvor omtanke og fremdrift går hånd i hånd
Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan love dig en arbejdsplads med god energi, stærkt fællesskab og mulighed for løbende udvikling i takt med virksomhedens vækst. Du får en betydningsfuld rolle med mulighed for at påvirke både økonomi, ESG og fremtidig strategi. Som vores kommende kollega bliver du del af en virksomhed, der bygger på stærke værdier og godt kollegaskab. Vores hverdag er præget af en flad struktur og åben dialog, hvor der er plads til både ambitioner og medansvar. Vi holder til i Brøndby i moderne omgivelser og tilbyder gode ansættelsesforhold:
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning
- Egne træningsfaciliteter
- Mulighed for kurser og efteruddannelse
- Et stærkt kollegialt fællesskab
Din ugentlige arbejdstid er 37 timer eksklusive frokost, og du vil referere til vores CEO.
Om Stensdal
Stensdal er bygget på værdierne omhu og omtanke, ærlighed, åbenhed, respekt og teamwork. Vi har en flad organisationsstruktur og en kultur præget af stort ansvar hos den enkelte og en åben dialog, hvor hver medarbejder føler et medansvar for vores fælles succes. Vores arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel er igen i 2025 blevet anerkendt med en Great Place to Work-certificering, og vi er stolte af at skabe en arbejdsplads, hvor mennesker og faglighed trives side om side.
Lyder det spændende?
Så send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit CV og eventuelle relevante dokumenter. Vi afholder løbende samtaler og ønsker stillingen besat snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores CEO, Søren Stensdal, på ss@stensdal.dk