fbpx

Ny Kommunikations- og CSR-chef skal styrke bæredygtighedsindsatsen hos Stensdal Group

Ejendomskoncernen leverede for 2020/2021 rekordregnskab og rundede en milepæl med en ejendomsportefølje på mere end 130.000 m2 til en værdi af 1 mia. kr. Den store vækst skyldes blandt andet den særlige Stensdal stil og tilgangen til renovering af ejendomme. Her er bæredygtighed og energioptimering en fast del af virksomhedens DNA. En tilgang som ikke kun gavner miljøet. Det gavner også de mange lejere, virksomheden selv, og de grønne regnskaber. Nu vil Stensdal Group målrette og fremme den grønne agenda yderligere. Derfor styrkes organisationen med ny Kommunikations- og CSR-chef, Kenny Louring.

Kenny Louring som ny Kommunikations- og CSR-chef i Stensdal Group.

Ambitionsniveauet hos Stensdal Group afspejles ikke kun i væksten i regnskabet.

Bæredygtighed og klimaindsats er et område, der skal sidestilles i lige så høj grad, som den fortsatte vækstrejse Stensdal Group er på. Med den generelt store udledning af CO2 i ejendomsbranchen, og en ejendomsportefølje bestående af mere end 130.000 m2, så har man selvsagt også i Stensdal Group et virksomhedsansvar for at gøre en klimamæssig indsats. Og det gør man. Bæredygtighed er nemlig ikke et nyt begreb for Stensdal Group. Det har været en fast bestanddel af virksomheden i årevis. Af den simple årsag, at det er det rigtige at gøre. Samtidig er det en gevinst for både forretningen samt lejerne:

“Den vigtigste klimaindsats for os er, at nedbringe klimaaftrykket i vores ejendomme. Vi køber ejendomme, som ofte er i trist tilstand. Hvilket vi ændrer på igennem gennemgribende energioptimeringer, som rækker ud over det som reglerne foreskriver. Heriblandt et bæredygtigt materialevalg, så vi reducerer energiforbruget og driftsomkostningerne. Noget der naturligvis gavner vores forretning og grønne regnskaber. Og i særdeleshed gavner det også de virksomheder, som lejer sig ind i vores erhvervslejemål.” Udtaler Ejer og Administrerende direktør, Søren Stensdal.

I Stensdal Group er man af den overbevisning, at bæredygtighed først og fremmest handler om en målrettet indsats for at nedbringe sit klimamæssige fodaftryk internt i virksomheden.

Derfor har man også fremført en ambitiøs klimastrategi med henblik på at blive klimaneutral. Det inkluderer at gøre ejendomsporteføljen endnu mere miljø- og klimavenlig, men også at investere i eksterne tiltag. Hvilket er i tråd med virksomhedens værdier, for at kompensere for sit klimamæssige aftryk. I den forbindelse har man eksempelvis, i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, dedikeret mere end 25.000 m2 af de grønne arealer omkring forskellige ejendomme til vild natur for at fremme biodiversiteten. Yderligere har man i Stensdal Group sat sig for, at lave bæredygtige investeringer ved opkøb af landbrugsjord til skovdyrkning. Dette skal fremme det interne mål om klimaneutralitet. Samtidig vil man med sidstnævnte projekt være i stand til at kunne tilbyde sine lejere et helt unikt produkt: CO2 neutrale bygninger.

Nu styrker man organisationen med Kenny Louring, som skal varetage virksomhedens kommunikations- og CSR-indsats. 

Søren Stensdal forklarer: ”Vi har ikke tidligere formelt formuleret os omkring vores bæredygtighedsinitiativer. Det har været en naturlig del af måden, vi driver forretning på. Men tiderne skifter, og bæredygtighed er på alles læber. Vi kan klart se, at det vækker begejstring blandt vores lejere, at lokalerne de lejer sig ind i, er energibesparende og miljøvenlige. Med Kenny ombord har vi en tovholder til CSR-indsatsen. Vi kan nu sikre at denne er i tråd med virksomhedens interesseområder og værdier. Samtidig kan vi fremme kommunikationen af vores tiltag.”

Med en baggrund indenfor kommunikation og marketing, samt erfaring fra den ”grønne scene”, ser Kenny frem til at arbejde i krydsfeltet mellem kommunikation og CSR hos Stensdal Group.

”Jeg har været med til at opbygge flere virksomheders kommunikationsstrategi og brandidentitet, og befinder mig godt tilrette med netop det. Men bæredygtighed og virksomheders sociale og miljømæssige ansvar er for alvor et område, hvor jeg ikke bare har tilegnet mig stor viden og erfaring de seneste år. Det er også blevet et stort personligt interesseområde. Ejendomme står for en stor del af det samlede CO2 udslip, og i min optik er Stensdal Group uden tvivl blandt de mest ambitiøse og visionære aktører i branchen. Særligt når det kommer til at mindske det klimamæssige aftryk. Derfor ser jeg meget frem til at skabe opmærksomhed om de mange nuværende bæredygtighedsinitiativer. Samt at være med til at skabe en gennemgribende CSR-strategi der omfatter kerneforretningen såvel som nye tiltag i relation til forretningen. Hvilket for alvor skal understrege det høje ambitionsniveau på klimafronten. Håbet er, at det vil inspirere mange flere i ejendomsbranchen”.

Sådan udtaler Kenny Louring, som de seneste år har været med til at opbygge og skalere den danske virksomhed ReSea Project, som bidrager til at afhjælpe nogen af de store miljømæssige problemer med plastik i verdenshavene.

7. juni, 2022