fbpx

Stensdal Group henter Regnskabschef hos Beierholm og udvider desuden organisationen med Office Manager

Stensdal Group henter revisor Joy Pedersen fra Beierholm i Roskilde til stillingen som Regnskabschef. Samtidig er Rikke Corfixsen Whitt startet i en nyoprettet stilling som Office Manager. 

Joy Pedersen og Rikke Corfixsen Whitt er henholdvis ny Regnskabschef og Office Manager.

Organisationen vokser, og det er med stor glæde, at vi kan præsentere de to seneste nyansættelser.

Når Joy Pedersen tiltræder skifter hun visitkortet fra Beierholm ud med Stensdal Groups. Joy kommer fra ni år i revisionsbranchen, senest fra Beierholm i Roskilde, og har blandt andet erfaring med rapportering for ejendomskoncerner. Derfor er skiftet til Stensdal Group oplagt.

“Jeg glæder mig meget til at komme i gang og til at blive en del af Stensdal Groups spændende fremtid. Jeg er ved at færdiggøre min cand.mer.aud, hvor jeg netop har skrevet kandidatafhandling om digitaliseringsparathed. Så jeg ser frem til at styrke koncernens processer og arbejdsgange, så vi kan bruge tiden på mere værdiskabelse i regnskabsfunktionen”, fortæller Joy, der vil bruge sin sidste studietid på at klæde sig på til også at tage ansvaret for bæredygtighedsrapportering.

Rikke Corfixsen Whitt kommer fra en rolle som administrativ koordinator og PA for chefen for Property Operations & Support i 21-5. Her har hun primært arbejdet med Stakeholder Management. Rikke har tidligere været hos bl.a. Hørsholm Kommune og Container Providers Intl. og har gennem årene søgt hen mod de blødere værdier med fokus på kultur og atmosfære, som får de ansatte til at yde deres bedste.

“Office Manager-rollen er alt det, jeg altid har drømt om at lave. Med den størrelse organisationen hos Stensdal Group har nu, er jeg kommet ombord på det helt rigtige tidspunkt. Jeg glæder mig til at være bindeled både internt og eksternt”, siger Rikke, der allerede har sat sit tydelige præg på hverdagen.

Rikke Corfixsen Whitt tiltrådte 1. april, mens Joy Pedersen starter 1. maj.

Varmt velkommen til Stensdal Group.

21. april 2022