fbpx

ROCKWOOL Nordics genhuses i Stensdals moderne flerbrugerejendom på Dybendalsvænget 3

Missionen var klar og næsten ’impossible’. ROCKWOOL Nordic satte jagten ind på en midlertidig genhusning af 50 medarbejdere og målet var topmoderne lokaler af høj kvalitet i Storkøbenhavn. Stensdal Group havde svaret: Den fuldt servicerede flerbrugerejendom på Dybendalvænget 3 i Taastrup.

Siden nytår har ROCKWOOL Nordics haft midlertidig adresse på de 1.221 kvm på 1. salen af Stensdal-ejendommen på Dybendalsvænget i Taastrup, som også huser en lang række andre virksomheder. At indflytningen kun er midlertidig, skyldes ikke ejendommens kvaliteter, tværtimod. Her er nemlig både populære, solrige atriumgårde, bemandet reception, lyse mødelokaler, lobbyområde, kantinegastronomi fra Kokkenes Køkken og selvfølgelig egne fitnessfaciliteter, hvis lysten til en træningstime efter arbejdstid melder sig.

Vores behov for nye kontorlokaler er midlertidigt, da vores egne, nuværende lokaler står overfor en større energirenovering og modernisering. Søgningen efter en ny lokation var derfor vanskeligere end normalt, da vi søgte lejemål for en tidsbegrænset periode. Alligevel ønskede vi ikke at gå på kompromis med kvaliteten, hvilket Stensdal og mægler har været gode til at imødekomme. Samtidig var geografisk nærhed til eksisterende lokaler et ufravigeligt krav” fortæller Frank Ove Larsen, adm. direktør for ROCKWOOL Nordics.

Selvom processen med at finde den rette ejendom var svær, så lå løsningen faktisk lige for, da først ROCKWOOL Nordics, via mægler Poul Erik Bech, EDC, blev parret med Stensdal Group.

Hos Stensdal Group går vi langt for at imødekomme kundernes ønsker og behov, og et delvist udlejet lejemål til Rockwool giver god mening for os. At have Rockwool inde i vores kundekartotek var en oplagt mulighed for god omtale af det lejemål og den fantastiske flerbrugerejendom, som Dybendalsvænget 3 er” fortæller Søren Stensdal, CEO i Stensdal Group.

Og det er ikke kun hos Stensdal Group, at det nye partnerskab har skabt glæde. At det er lykkedes at finde en så velegnet kvalitetsejendom på midlertidige lejevilkår, har skabt arbejdsro og tryghed hos de 50 medarbejdere fra ROCKWOOL Nordics.

Samarbejdet med Stensdal har været positivt, det nye lejemål opfylder alle vores krav, og selvom Corona gør, at vi ikke er fuldtallige endnu, er vi allerede meget glade for vores nye kontorer”, afslutter Frank Ove Larsen.

Som et ekstra plus, så er det ikke kun det indre, der er tænkt på i ROCKWOOL Nordics nye lejemål. De nye beboere kan i takt med foråret komme glæde sig over det frodige liv, der spreder sig udenfor ejendommen. Dybendalsvænget 3 er nemlig en del af Stensdal Groups Sommerfuglepartnerskab med Danmarks Naturfredningsforening, hvor 25.000 kvm udendørsarealer omlægges til vilde blomsterenge, der kan skabe naturlige habitater for sommerfugle, vilde bier og andre insekter.

 

OM ROCKWOOL NORDICS

ROCKWOOL er en verdensomspændende koncern med 11.500 medarbejdere fordelt på 39 lande, og verdens førende producent af stenuldsbaserede løsninger. Koncernen blev grundlagt i 1909, og den første ROCKWOOL fabrik startede i Hedehusene i 1937, hvor ROCKWOOL koncernens hovedkontor stadig er placeret.

I Danmark er ROCKWOOL nok mest kendt for løsninger til byggebranchen, men faktisk består ROCKWOOL koncernen af flere brands, der alle fremstiller stenuldsbaserede løsninger til alt fra støj og vibrationsløsninger til transportsektoren, vækstmedier til dyrkning af planter i gartnerier og innovative systemer til opsugning, filtrering og genbrug af regnvand.

19. februar 2021