fbpx

Stensdal Group får ny CFO. Velkommen til Martin Sørensen.

Stensdal Group har ansat Martin Sørensen som CFO. Martin kommer fra en stilling som Business Unit Director hos Intertrust Group og har tidligere været CEO, partner og statsautoriseret revisor hos Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, samt statsautoriseret revisor og revisor hos EY Danmark og RIR Revision.

Hos Stensdal Group får Martin ansvar for økonomi og forretningsudvikling – i tæt sparring med Søren Stensdal. Koncernen står over for flere udviklingsprojekter inden for erhvervs- og boligejendomme, og her kommer Martins erfaring og kommercielle fokus i spil.

Martin Sørensen, ny CFO

”Jeg ser frem til at arbejde i en dynamisk organisation og glæder mig over muligheden for i høj grad at sætte mit præg på udviklingen i koncernen”, siger Martin om stillingen. Han tiltrådte pr. 1. november, men har i de kommende måneder et ben i begge lejre for at sikre en god overdragelse i den tidligere ansættelse.

Hos Stensdal Group er CEO Søren Stensdal forventningsfuld: ”Martins kommercielle tankegang og erfaring med strategisk forretningsudvikling er den helt rigtige kombination for os, og jeg glæder mig til, at vi sammen løfter vores aktiviteter og resultater til nye højder”.

24. november 2021