Bevægelse i hverdagen: Sådan får I mere fysisk aktivitet ind i arbejdsdagen

De fleste af os ved det godt: Vi sidder for meget ned. Alligevel er det svært at ændre i en travl arbejdsdag, hvor møder, skærmarbejde og deadlines fylder det meste af tiden.

Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst en halv times fysisk aktivitet dagligt med moderat til høj intensitet, og understreger samtidig, at aktiviteten sagtens kan foregå som en naturlig del af hverdagen: at tage trappen, cykle til møder eller gå en tur i frokostpausen tæller med. Alligevel viste Den Nationale Sundhedsprofil i 2021, at 58 % af de voksne danskere ikke lever op til WHO’s anbefaling for fysisk aktivitet (Kilde: Sst.dk).

Arbejdspladsen spiller en central rolle her. For mange danskere udgør kontoret den største del af de vågne timer, og derfor er det også her, en stor del af løsningen ligger. Det handler ikke om at gøre kontoret til et fitnesscenter, men det handler om at fjerne barriererne for bevægelse og gøre den attraktive vej den nemme vej.

“På flere af vores ejendomme har vi cykelparkering, og på udvalgte flerbrugerejendomme har vi derudover fitnesslokaler med omklædningsfaciliteter samt grønne udearealer, som lejerne kan bruge i hverdagen,” siger Katrine Ildal Nielsen, Head of Property & Asset Management i Stensdal. “Det er en del af den måde, vi tænker vores ejendomme på — at rammerne, hvor det er muligt, også gør det nemt at være aktiv i løbet af arbejdsdagen.”


Placering og synlighed af trapper har stor betydning for, om medarbejdere vælger dem frem for elevatoren. En lys, indbydende trappe centralt placeret i bygningen bliver brugt markant oftere end en gemt bagtrappe. Det er et lavpraktisk, men effektivt greb, når man indretter eller renoverer en erhvervsejendom.

Ikke alle møder kræver en skærm eller et whiteboard. Korte en-til-en-møder, statusopdateringer eller idégenerering fungerer ofte lige så godt (hvis ikke bedre) som en gåtur udenfor. Det kræver blot, at bygningens omgivelser indbyder til det: gode udearealer, stier eller grønne områder inden for kort afstand.


Hvis medarbejderne skal kunne cykle eller løbe til og fra arbejde, kræver det ordentlige faciliteter: sikker cykelparkering, omklædningsrum og bad. Det er ofte små detaljer i et lejemål, men de har stor betydning for, om aktiv transport reelt bliver en mulighed for medarbejderne.

Stillesiddende tid er i sig selv en risikofaktor, uafhængigt af hvor meget man motionerer i fritiden. Hæve-sænkeborde og indretning, der lægger op til at rejse sig. Fx stående mødeborde eller printere og køkken placeret et stykke fra en arbejdsstation kan bryde lange perioder med stillesiddende arbejde.

Adgang til grønne omgivelser tæt på kontoret, såsom en terrasse, en gårdhave eller nærliggende grønne områder, gør det lettere at holde pauser udendørs. Det er ikke kun godt for bevægelsen, men også for restitutionen i løbet af arbejdsdagen.

Bevægelse behøver ikke være en organiseret aktivitet. Korte pauser, hvor man rejser sig, går en runde eller strækker ud, kan gøre en reel forskel over en arbejdsdag. Særligt hvis kontorets indretning gør det naturligt at bevæge sig mellem forskellige zoner i løbet af dagen.

I Stensdal skaber vi rammer, hvor mennesker trives. Her er der omtanke for indretning, indtryk og det gode arbejdsmiljø. Gå på opdagelse i vores lejemål og kontakt os for en fremvisning.

Katrine Ildal Nielsen

Katrine er Head of Property & Asset Management hos Stensdal med over 15 års erfaring fra bl.a. institutionel ejendomsinvestering og internationale ejendomsselskaber. Hun bringer et strategisk og operationelt helhedsblik til emner om udlejning, drift og porteføljeudvikling.

Læs mere om Katrine