
Ny delebilsordning i Ammendrup Park giver nye muligheder for beboerne
Med Favn arbejder vi på at skabe boligområder, hvor funktionalitet, fællesskab og trivsel går hånd i hånd. Et af de nyeste tiltag er etableringen af en delebilsordning i Ammendrup Park i Helsinge. Et initiativ, der skal gøre hverdagen lettere for beboerne og samtidig bidrage til en mere effektiv brug af fælles ressourcer.
Ordningen er støttet af Vejdirektoratets tilskudspulje og har til formål at give beboerne fleksibel adgang til bil, når behovet opstår. Fordelen er, at beboerne står uden de faste udgifter, der normalt følger med at eje. Delebilen er placeret centralt i området og kan derfor bookes efter behov, uanset om turen går på indkøb, til arbejde eller på weekendudflugt.
“Med Favn-konceptet ønsker vi at skabe boligområder, hvor det er nemt at få hverdagen til at hænge sammen, og hvor fælles løsninger kan gøre en reel forskel,” fortæller Camilla Thestesen, Ejendomsadministrator/Asset Manager og forsætter;
“delebilen i Ammendrup Park er et godt eksempel på, hvordan små initiativer kan give stor værdi for både beboere og ikke mindst lokalmiljøet.”
Ud over den praktiske fordel handler initiativet også om at skabe en fælles ressource, der kan styrke samhørigheden mellem beboerne. Delebilen er derfor ikke bare en bil, men også et symbol på en mere fleksibel og fællesskabsorienteret måde at bo på.
Ammendrup Park er et moderne boligområde i udkanten af Helsinge, som er en del af Favn, med fokus på fællesskab. Med delebilsordningen tager området endnu et skridt i udviklingen af de værdier, der kendetegner Favn: Naboskab, tryghed, kvalitet og fleksibilitet.