Stensdal Group erhverver aktiemajoriteten i ParkZone

Pressemeddelelse
Det danskejede parkeringsselskab ParkZone får ny ejerkonstellation. Stensdal Group forøger sin ejerandel og opnår derved aktiemajoriteten. Med sin indsigt i ejendomsbranchen og brede netværk, vil Stensdal Group bidrage til ParkZones udviklingsrejse.

ParkZones nye ejerkreds: Fra venstre Eske Hartmann Munck, Ronen Leon, Søren Stensdal (Foto: Stensdal Group & ParkZone)

Ejerandelene i det danske parkeringsselskab ParkZone har siden stiftelsen været lige fordelt mellem Torben Holritz Juhl og Stensdal Group. Det er nu ændret. Det sker efter, at virksomhedens grundlægger og tidligere administrerende direktør har ønsket et ejerskifte og ændring i ejerstrukturen. Derfor har Stendal Group købt Torben Holritz Juhls aktier og overtager dermed aktiemajoriteten i selskabet.

Søren Stensdal takker for det mangeårige samarbejde med Torben Holritz Juhl, og ser frem til fremadrettet at være en større del af ParkZone:

Samtidig med, at Torben træder ud af virksomheden, træder management, herunder CEO Ronen Leon ind i ejerkredsen, sammen med selskabets hidtidige bestyrelsesmedlem Eske Munck. Sidstnævnte kommer som medejer til at bidrage med sine dybe kommercielle og forretningsanalytiske kompetencer, samt sit indgående kendskab til ParkZone.

Ændring i ejerkredsen åbner for nye muligheder 

I ParkZone ser man ejerskiftet som en værdifuld mulighed for at styrke sin markedsposition yderligere. Med den nye ejerkreds og de tilføjede kompetencer, er ParkZone ifølge Administrerende direktør Ronen Leon, gearet til næste skridt på udviklingsrejsen: 

Ambitionsniveauet i ParkZone er højere end nogensinde. I den nærmeste fremtid planlægger virksomheden en rebrandring, så det understreges, at ParkZone leverer meget mere end parkering. Senest føjede ParkZone sikkerhedsløsninger som sikkerhedsvagter, brand og hjertestartere til produktporteføljen og fik med ParkZone Security endnu et forretningsben, som allerede er valgt af kunder i hele Danmark. Der er desuden netop ansat en dedikeret landechef for ParkZone Norge, der skal sikre selskabets vækst i landet.  

I forbindelse med den nye ejerkonstellation, har Søren Stensdal udtalt sig til Ejendomswatch. Læs artiklen via linket nedenfor:

Om ParkZone
ParkZone er et 100 % danskejet selskab med fokus på digitale parkeringsløsninger og med stærke kompetencer inden for parkeringsadministration, parkeringskontrol og sikkerhedsløsninger. Vi administrerer dagligt mere end 2.000 parkeringsområder med ca. 180.000 p-pladser og er dermed et af de førende parkeringsselskaber i Danmark. Virksomheden har kontorer i Rødovre, Kolding, Aalborg og Trondheim, Norge.

Om Stensdal Group
I 1986 begyndte vores rejse med ambitioner inden for ejendomsinvestering, og har i dag udviklet sig til, at vores familieejede koncern omfatter ejendomsinvestering, projektudvikling af erhvervsejendomme og boligbyggeri samt private equity-investeringer uden for ejendomsbranchen. Vores erhvervsportefølje omfatter over 150.000 m² moderne erhvervslejemål i Storkøbenhavn med fleksible løsninger til kontor, showroom, lager, logistik og produktion. Vores ambitioner favner også boligbyggeri, hvor vi ønsker at skabe ansvarlige lejeboliger, der fremmer fællesskab, tryghed og skaber forbindelse mellem by og natur.

Fælles, for alt vi gør, er, at vi ikke investerer med kort sigte. Vi tror på langvarigt ejerskab af de ejendomme, vi opfører eller renoverer. Vores ambitioner rækker nemlig langt ud i den fremtid, hvor alt er overdraget til den næste generation. Men det giver også et ansvar. Derfor har vi et stort fokus på at energioptimere og nedbringe vores klimaaftryk og at renovere og bygge nyt med bygningsmæssige kvaliteter, der gør os stolte – og lejerne trygge.

Det er omhu og omtanke, men vi kalder det Stensdal-stilen.