Drømmer du om en karriere inden for ejendomsbranchen, hvor du bliver stillet overfor mange spændende arbejdsopgaver og udvikler dine kompetencer i samarbejde med dygtige kollegaer? Vil du have et job med gode udviklingsmuligheder? Så er du måske vores nye trainee.

Om stillingen

Som den første af sin slags i virksomhedens historie, vil du som trainee hos os stifte bekendtskab med størstedelen af alle opgaver inden for:

  • Ejendomsadministration: Få praktisk erfaring med administration af vores ejendomsportefølje, herunder lejekontrakter, vedligeholdelse og kundekontakt.
  • Asset Management: Lær om optimering og forvaltning af vores ejendomsaktiver for at maksimere værdi og afkast.
  • Økonomi og bogholderi: Lær om bogføring, regnskab og finansiel analyse.
  • ESG-rapportering: Bliv involveret i vores bæredygtighedsinitiativer og lær at rapportere om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.
  • Løbende ad hoc-opgaver indenfor administration

Under traineeforløbet kommer du omkring mange aspekter af forretningen, og du vil sideløbende med det daglige arbejde i Stensdal Group få tilrettelagt et uddannelsesforløb, hvor der er mulighed for at vælge fag inden for ejendomsadministration (EA-uddannelsen hos EjendomDanmark) eller regnskab og økonomistyring (HD på CBS). 

Hvem er du?

  • Du er finansøkonom, financial controller eller lignende af uddannelse.
  • Du er analytisk, struktureret og har en god talforståelse.
  • Du er proaktiv, engageret og klar til at lære og udvikle dig i en dynamisk virksomhed.
  • Du har gode kommunikationsfærdigheder og kan samarbejde effektivt med forskellige interessenter.
  • Og vigtigst af alt har du godt humør som smitter af på dine kolleger og kunder.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En unik mulighed for at kickstarte din karriere i ejendomsbranchen med en bred vifte af arbejdsopgaver og ansvarsområder.
  • Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø med kompetente og engagerede kollegaer.
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder, herunder et toårigt traineeforløb, i en virksomhed i vækst.
  • Mulighed for at påvirke og bidrage til virksomhedens udvikling og succes.
  • En løn svarende til niveau for ejendomsadministratorelever og pensionsordning

Om Stensdal Group

I 1986 startede vores rejse med en ambition om ejendomsinvestering. Den rejse har udviklet sig til, at vores familieejede koncern i dag omfatter ejendomsinvestering, projektudvikling indenfor boligbyggeri og private equity investeringer i virksomheder udenfor ejendomsbranchen.

Vores erhvervsportefølje tæller mere end 150.000 m2 imponerende erhvervslejemål i Storkøbenhavn til kontor, showroom, lager, logistik og produktion. Fælles, for alt vi gør, er, at vi ikke investerer med kort sigte. Vi tror på langvarigt ejerskab af de ejendomme, vi opfører eller renoverer. Vores ambitioner rækker nemlig langt ud i den fremtid, hvor alt er overdraget til den næste generation. Men det giver også et ansvar. Derfor har vi et stort fokus på at energioptimere og nedbringe vores klimaaftryk og at renovere og bygge nyt med bygningsmæssige kvaliteter, der gør os stolte – og lejerne trygge.

Det er omhu og omtanke, men vi kalder det Stensdal-stilen.

Stilen, ja den bygger på stærke værdier, som man både møder som lejer, samarbejdspartner og medarbejder. Derfor er vi mere end bare en ejendomsudvikler. Vi er Stensdal Group.

Ansøgning

Hvis du er klar til at tage det første skridt mod en karriere hos Stensdal Group og blive en del af en virksomhed med store og spændende ambitioner for fremtiden, så send din ansøgning og CV via linket nedenfor. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi holder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet den rigtige kandidat.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte Head of Asset Management Katrine Ildal Nielsen på 50930964 eller kin@stensdal.dk / CFO Martin Sørensen på 30382150 eller mas@stensdal.dk .

Bliv en del af Stensdal Group og vær med til at forme fremtiden inden for ejendomsbranchen.

Vil du lære mere om os, så besøg vores hjemmeside stensdal.dk, og følg os på Linkedin.