Flerbrugerejendom bygget til det gode arbejdsliv
Dybendalsvænget 3 i Taastrup er en moderne flerbrugerejendom på ca. 13.500 m², beliggende i Klovtofte Erhvervsområde lige bag IKEA. Ejendommen er opdelt i flere lejemål til både kontor og lager og henvender sig til virksomheder, der ønsker fleksible rammer i et velfungerende erhvervsmiljø.
Ejendommen er overtaget fra Siemens og er i Stensdal-regi løbende istandsat og udviklet til et attraktivt flerbrugerhus med fokus på komfort og medarbejdertrivsel. Det kommer til udtryk gennem bl.a. bemandet reception, træningsfaciliteter, spiseri drevet af Kokkenes Køkken samt grønne atriumgårde med opholdsarealer. Samtidig er der gennemført en række energioptimerende tiltag, herunder fjernvarme og ladestandere.
I hjertet af Taastrups virksomhedskvarter
Ejendommen er placeret midt i et af Taastrups større og veletablerede erhvervsområder, nemlig Klovtofte Erhvervsområde. Området bærer præg af klassiske erhvervsbyggerier fra sen 1960’erne og 70’erne, typisk med store arealer til lager og logistik. Det er let både at komme til og fra arbejde, da ejendommen kun ligger få minutters kørsel fra Holbækmotorvejen og Roskildevej, mens Høje Taastrup og Taastrup Station giver mulighed for let adgang via offentlig transport.
Er dit næste lejemål på Dybendalsvænget 3?
Gå på opdagelse i vores ledige erhvervslejemål i Storkøbenhavn, eller kontakt os og fortæl mere om din virksomhed. Måske vi har noget på vej ind i porteføljen, der passer til netop jeres behov.