En ejendom i rivende udvikling

Ejendommen på Lundtoftegårdsvej 95-97 i Kongens Lyngby er en af de nyeste tilføjelser til vores voksende ejendomsportefølje, som vi opkøbte og overtog i januar 2024. Med et samlet areal på 7.970 m² kan vi tilbyde omkring 5.000 m² kontor og 2.000 m² lager på en attraktiv beliggenhed i Lyngby.

Lige fra vi fik nøglerne har ejendommen gennemgået en omfattende istandsættelse for at leve op til det udtryk og funktion vi synes ejendommen fortjener. Vi har optimeret facaden og klimaskærmen og moderniseret lejemålene med åbne kontorarealer og glasskillevægge i en lys og moderne stil. Resultatet er en fleksibel flerbrugerejendom med plads til både store og små virksomheder.

På Lundtoftegårdsvej skal det være en fryd at møde på arbejde. Derfor har vi etableret en indbydende personalerestaurant, som vi driver i samarbejde med Kokkenes Køkken og deres SANS!-koncept, hvor smagsoplevelser går hånd i hånd med ansvarlighed og minimering af madspild. Vi har desuden indrettet træningsfaciliteter med tilhørende bad og omklædning, så der både er plads til fællesskab og et pusterum fra arbejdsdagen.

Beliggenheden taler for sig selv. Ejendommen ligger tæt på Helsingørmotorvejen og under 100 meter fra nærmeste station på Hovedstadens Letbane langs Ring 3, så både medarbejdere og besøgende kommer nemt til og fra.

Med energimærke A2010 passer ejendommen perfekt ind i vores voksende portefølje af energirenoverede ejendomme. Som en del af ejendommens grønne profil og vores ESG-indsats er det desuden planen at udvide det eksisterende regnvandsbassin med planter og vild natur, der skal styrke biodiversiteten i området.

Central beliggenhed ved DTU

Gå på opdagelse i vores ledige erhvervslejemål i Storkøbenhavn, eller kontakt os og fortæl mere om din virksomhed. Måske vi har noget på vej ind i porteføljen, der passer til netop jeres behov.