Fjeldhammervej 19
2610 Rødovre

Når man kombinerer et stilsikkert indre med et ‘vildt’ flot ydre

Kontor
35 ansatte
625 m²
725 kr. pr. m²

Velkommen til 625 m2 attraktivt kontorlejemål

Her skal I forberede jer på stigende efterspørgsel efter at afholde møder hos jer. Og det er ikke uberettiget, for i dette erhvervslejemål kan i nemlig byde medarbejdere, kunder, og samarbejdspartnere indenfor til stilsikre og dejlige rammer. Dette erhvervslejemål henvender sig til kontoransatte, og er istandsat med massivt fingerparketgulv, lydtætte kontorer- og møderum i glas, som lukker lyset ind og holder lyden ude. De massive gulve er i øvrigt med til at holde rumklangen på et minimum. Kombinerer du det med blandt andet troldtektlofterne og LED-loftsarmaturerne, ja så har du  virkelig et godt fundament for et sundt arbejdsmiljø. Med det stilsikre sorte Svanekøkken og nye toiletkerner, så er der ikke et øje tørt.

Highlights

  • Attraktiv adresse i Rødovre
  • Storrumskontor med plads til fordybelse
  • Nyistandsat ved indflytning med stilsikre detaljer
  • Udearealer med fokus på biodiversitet
Bæredygtige detaljer

LED-belysning og intelligent lysstyring, massive trægulve i eg med lang levetid.

Kvadratmeter til et godt arbejdsmiljø

Her får du indretning og materialer med holdning. Alt sammen så dine medarbejdere trives.

Omgivelser der er helt vilde

Erhvervslejemålet tilbyder en virkelig ideel planløsning med en god blanding af storrumskontor, cellekontor og møderum. Når medarbejderne trænger til et pusterum, så kan der søges inspiration blandt vilde omgivelser. Vi har nemlig omlagt store dele af ejendommens udearealer til vild natur via vores Sommerfuglepartnerskab med Danmarks Naturfredningsforening. I midten af blomsterengen har vi endda placeret et drivhus, som frit kan benyttes til de uformelle møder med kollegaerne, når der skal brainstormes nye ideer.

Nyd udsigten indefra og ud

Kun få lyskryds fra Motorring 3

Med fantastisk beliggenhed kun få lyskryds fra Motorring 3’s afkørsler ved Glostrup, og få hundrede meter fra Roskildevej, ligger Valhøjs Allé som et attraktivt erhvervsområde i Rødovre.

Fra det øjeblik, du nærmer dig ejendommen, kan du ikke undgå at lægge mærke til den. En Stensdal-ejendom, som vi har renoveret ind- og udvendigt, siden vi overtog den. Den er markant i gadebilledet – og rummer i alt 12.000 m² med indkørsel både fra Valhøjs Allé og Fjeldhammervej. Ejendommen har flere lejemål til både kontor- og lager, og her bor allerede virksomheder som Print Danmark, Dansign og Park Zone. Det ledige lejemål har tidligere huset ABC – Rådgivende Ingeniører.

Ejendommen er opdelt i flere lejemål, både som selvstændige kontorlejemål og som kontor- og lagerlejemål. Lejere her har mulighed for at booke mødelokaler i ejendommens stueetage, hvor der også er venteområde til gæster, hjertestarter m.m. Der er gode parkeringsforhold foran og omkring ejendommen.

Attraktiv beliggenhed

600 m.

Kort afstand til
nærmeste busstoppested

1,4 km.

Tæt på Brøndbyøster Station

2 km.

Kun få minutters kørsel
til Ring 3 Motorvejen

Billeder fra lejemål

Rene linjer og en hyggelig atmosfære

Bo blandt sommerfugle, bier og vild natur

Hovedindgang og fælles mødelokale

Store vinduer giver masser af naturligt lys

Kontakt

Lad os tale om mulighederne

Uno Sand
Senior Asset Manager

Tlf: +45 2728 7070
Mail: us@stensdal.dk