Omhu og omtanke. Det er Stensdal-stilen.
Vi udvikler og driver erhvervslejemål, boliger og bydele med fokus på kvalitet og menneskelig trivsel – altid med nærvær og personlig service, så vores lejere kan føle sig trygge.
Rammer, der vokser med virksomheden
Stensdal tilbyder kontor, butiks- og lagerlokaler i Storkøbenhavn – fra hele domiciler til fleksible lejemål i flerbrugerejendomme med Spiseri, mødelokaler, grønne åndehuller og fitness. Vi forvandler ældre ejendomme til moderne, energioptimerede arbejdspladser tæt på motorvej, S-tog og letbane. Her får I fleksible rammer og personlig service.
Boliger til alle livets veje
Gennem Favn Bolig udlejer vi moderne boliger, hvor fællesskab og tryghed er en del af hverdagen. For boliger er mere end kvadratmeter – de skal skabe hjem og rammer, hvor mennesker trives i dag og om 100 år. Derfor bygger vi boliger med stor faglighed og bygningsmæssige kvaliteter, der er skabt til at holde.
Bydele, der binder mennesker sammen
Med flere tusinde byggeretter investerer, udvikler og realiserer Stensdal projekter, der skaber værdi for både mennesker og virksomheder. Med afsæt i Storkøbenhavn og Sjælland skaber vi rammer, der forbinder natur og by, samt styrker fællesskaberne. Alt sammen ud fra en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling – både økonomisk, miljømæssigt og socialt.
Derfor vælger virksomheder Stensdal.
At finde det rigtige lejemål handler om mere end kvadratmeter og beliggenhed. Det handler også om, hvor nemt det er at komme i gang, hvem du kan ringe til undervejs, og hvordan du bliver mødt, når du er flyttet ind. Her er fire ting, der kendetegner et lejemål hos os – før, under og efter indflytning.
Familieejet siden 1986
Vi køber vores ejendomme for at beholde dem, ikke for at sælge dem videre. Derfor udvikler vi dem løbende, så de er gearet til fremtiden – og altid danner ramme om den gode hverdag og trivsel.
God service fra start til slut
Den gode service starter ved første henvendelse og slutter først, når vores veje skilles. Undervejs er vores egne driftsfolk tæt på, og vores Service-hub giver råd og vejledning.
Vi former lejemålet efter jer
Det er jer, der skal have hverdag i lejemålet. Derfor lytter vi til jeres ønsker og behov og rykker os for at få det til at ske – fra skillevægge og indretning til særlige funktioner i lejemålet.
Fast kontaktperson
Med en fast kontaktperson fra Stensdal kan du forvente en tæt dialog fra fremvisning til hverdagen efter indflytning. Det giver et tillidsfuldt samarbejde og en effektiv driftshåndtering.
Hvad siger lejerne om samarbejdet med os?
“Det har været helt smukt. De har været superhjælpsomme, fleksible og tilgængelige. Jeg har ikke en finger at sætte på dem.“
– Catharina Sø, HR-direktør, BabySam
Velkommen indenfor
Vores lejemål er skabt til arbejdsdage med lys, liv og plads til at trives. Her er et kig ind i hverdagen – som vi allerhelst ser den.
Fortæl os, hvad I søger
Skal vi hjælpe med jeres næste lejemål? Fortæl mere om jeres ønsker til et lejemål, hvor mange medarbejdere I er, og hvornår I ønsker at overtage. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at kontakte vores Asset Management team, info@stensdal.dk.
I forbindelse med min anmodning om at blive kontaktet, accepterer jeg Stensdal A/S privatlivspolitik.








